Konkurrencer og giveaways

Få mere ud af dine konkurrencer og giveaways med lidt annoncekroner.

Du laver i forvejen konkurrencer

Du laver med stor sandsynlighed konkurrencer eller giveaways på dine sociale medier. Og det kan faktisk være en rigtig effektiv måde at indsamle flere abonnenter til dit nyhedsbrev. Hvis du bruger email-marketing – også bedre kendt som nyhedsbreve, så kan du også omdanne taberne af konkurrencen til kunder over tid. 

Det kræver selvfølgelig, at du aktivt bruger og sælger gennem email-markedsføring – ellers giver det måske bedre mening at fokusere på at bygge følgere eller få dem ind forbi din hjemmeside.

Men tilbage til hvorfor det er effektivt at indsamle e-mails. En stor faktor er, at det bliver til førsteparts-data, som du ejer. Du kan dermed (forudsat det står i betingelserne) bruge de e-mails, du indsamler, aktivt fremadrettet. Vi anbefaler, at tilmeldingen til konkurrencen sker gennem Facebook Lead ads.

Dernæst har vi set rigtig gode resultater ved at sende en e-mail til alle dem, der ikke vinder: “Øv du vandt desværre ikke i denne omgang, men her er en rabatkode, så du selv kan købe dig en gave”. Dette kræver selvfølgelig, at målgruppen i din lead-kampagne og præmien er relevant. 

Manglende resultater skyldes ofte en for lille liste.

Når vi gennemgår nye kunders marketingmix, så er email ofte en af de første punkter vi tager fat i. Det skyldes, at det kan være en ekstremt kosteffektiv form for markedsføring. I det man ikke skal bruge annoncekroner på at ramme ens abonnenter igen og igen. Når de først har givet dig samtykke, så kan du sende din markedsføring direkte ind i deres indbakke. Det er klart, at det kræver tid, at lave rigtig gode emails, som driver trafik og køb til din webshop. 

 

Her er modsvaret automatiske email flows. Det er prædefinerede emails, som automatisk bliver sendt på baggrund af forskellige regler og segmenteringer. Det kan være køn, landsdel, hvor de har skrevet sig op og mange andre ting. De mest klassiske email flows er tabt kurv (abandoned cart) eller velkomst flow. Disse vil du finde skabeloner til i stort set alle email softwares, og du kan så tilrette dem til din virksomhed. På den måde kan du sende emails ud til nye abonnenter uden, at du fysisk behøver sidde og trykke på knappen. Det hele sker automatisk, på baggrund af de regler du har valgt. 

En lidt overset effekt

En anden lidt overset effekt er, at pga. de forskellige IOS-opdateringer får vi mindre data sendt fra din hjemmeside eller webshop, end vi gjorde tidligere. Men da hele “opskrivningen” til konkurrencen sker på Facebook, så mister vi ikke noget af den data. 

 

Derfor kan det også være meget relevant at bruge dette i ens retargeting-kampagner. Her kan man selvfølgelig vælge, om det skal være alle der bare har åbnet en form, udfyldt en form eller åbnet men ikke udfyldt. Så det giver ret gode muligheder for forskellige budskaber. For at dette skal blive effektivt, så kræver det igen, at præmien og målgruppen er relevant. 

 

Men hvad er så en relevant præmie? Det er et rigtig godt spørgsmål. Først og fremmest ville jeg altid vælge et af mine bedre sælgende produkter. Så sælger du børnetøj, så lad være med at stille en iPad på højkant. Det vil helt sikkert give en masse deltagere, og sandsynligvis også nogle lave annoncepriser, hvis du kører det som en annonce. Men det ville nok være mere relevant med en pakke med forskelligt børnetøj, et gavekort eller noget “Vind X til dig og din ven/veninde”.

Sådan ser det ud

Eksempel på en Facebook lead ad, som Kapture for lavet for Northern Legacy

Her er et eksempel, hvor en af vores kunder har udloddet et gavekort til sin webshop. Da det er produkter, som kun kan købes gennem lige præcis den webshop, kan præmien samtidig ses som ekstra omtale for firmaet. Hvis vinderens venner spørger “Hvor har du købt det henne?”, er det bedre at gevinsten består af produkter fra din webshop, end hvis det er en iPad eller andet, som kan købes mange andre steder.

 

Som sagt er konkurrencer og giveaways en effektiv måde, du kan bruge til at indsamle e-mails til dit nyhedsbrev. Det er især effektivt, hvis tilmeldingen sker via Facebook, fordi det gør det nemt for den potentielle kunde. Men husk, at præmierne skal være relevante for din målgruppe. Så har du et godt udgangspunkt for fremtidige e-mail-kampagner.

Hvordan kommer de ind på min liste?

Hvis du bruger en af de større email-marketing platforme, som Klaviyo, MailChimp, ActiveCampaign eller Drip/Sleeknote så burde der være lavet en standard integration. Det betyder at en Googlesøgning på “How to connect Facebook with *email program*” burde give dig svaret. Det klares typisk i indstillinger med få klik. 


En anden fordel ved, at forbinde din email platform med Facebook, er at de to platforme kan dele data. Så kan du i din annoncering efter nye tilmeldinger til dit nyhedsbrev ekskluderer dem der i forvejen er abonnenter eller du kan lave specielle kampagner mod netop denne målgruppe. Mulighederne er mange for, at kunne email-marketing og annoncering på Meta sammen i en højere enhed.

Se flere eksempler

Vil du se endnu flere live eksempler på, hvad andre virksomheder gør, så kan du bruge dette link, som er til Facebooks annonce bibliotek: https://www.facebook.com/ads/library

Vil du have hjælp?

Kontakt mig endelig på anders@kapture.dk, eller book et møde direkte i min kalender, hvis du ønsker hjælp til, at opsætte din første lead annonce.

Læs også

Billedet til Kaptures blogpost omkring content.
Content

Hvad betyder content? Og hvorfor er det vigtig for din virksomhed? Vi kigger nærmere på hvad content er

Få mere viden